TechTopia

Hvordan indretter vi fremtiden? Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, startups og forskning. Om digitalisering, kunstig intelligens, nano, bio og den 4. industrielle revolution. Vært er Henrik Føhns.

https://tv.ida.dk

subscribe
share






Techtopia 152: Skal vi indføre ansigtsgenkendelse i Danmark


Brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse i det offentlige rum har siden regeringsskiftet været et politisk diskussionsemne.

Det sker i kølvandet på, at dansk politi af flere omgange har fremhævet ansigtsgenkendelse som ”en kæmpe fordel” i kampen mod kriminalitet. Ideen har fået opbakning fra begge fløje, hvor både Socialdemokratiet og Venstre er positivt stemt for muligheden for at bruge kamerateknologi til ansigtsgenkendelse med henblik på at skabe øget tryghed og sikkerhed for danskerne.

Teknologien er også blevet debatteret grundigt blandt europaparlamentarikere og tech-virksomheder, blandt andre Facebook, Google og Microsoft. Sammen ønsker Europa at skabe et fælles afsæt for implementering og brug af ansigtsgenkendelsesteknologi på tværs af medlemslandene, for at sikre, at teknologien benyttes ud fra nogle fælles principper om privacy og sikkerhed.

Drøftelserne afspejles i EU-kommissionens hvidbog for kunstig intelligens, der udkom den 19. februar 2020, og som i første omgang lægger op til yderligere debat om behovet for og brugen af ansigtsgenkendelse.

Medvirkende:
Kristian Hegaard, MF RV,
Peter Skaarup, MF DF
Marya Akhtar, Institut for Menneskerettigheder


fyyd: Podcast Search Engine
share








 May 27, 2020  49m